Det nytter ikke udelukkende at tilbringe alt din fritid foran gaming skærmen. Heller ikke selvom at det kan være fristende.
Det gavner dig at få dyrket noget motion eller noget sport (e-sport tæller ikke).
Hvad motion gør for dig
Din krop og din hjerne har brug for at få motion, så de kan komme af med de overflødige energier.
Ellers kan det ske, at du får problemer med at fokusere og koncentrere dig, når du skal spille. Du vil vel gerne være hurtig og med gode reflekser, ikke sandt?
Det er ikke kun os, der siger det. Flere undersøgelser har vist, at motion holder dig skarp til gaming.
Så hvis du vil være en bedre gamer, så er det en god idé at dyrke motion. Det behøver ikke at være meget – en halv time om dagen er fint.
Det kan være svært at motivere dig selv til at dyrke motion, men husk på at det vil gøre dig til en bedre gamer.
Så find en aktivitet, du kan lide, og kom i gang. Det kan være alt lige fra at gå en tur, til at spille fodbold eller basketball.
Når du så sidder foran skærmen, så gør dig selv den tjeneste at anskaffe en gamer stol.
Det vil være med til at give dig en god ergonomisk støtte til din krop. Sammen med motion og sund kost er du godt forberedt på at være knivskarp til at game.
Varieret og sund kost hjælper
Husk også at spise sundt og drikke masser af vand. Det er vigtigt for din krop og din hjerne, at du får nok næring.
At spise sundt og varieret kommer dig til gavn, når din hjerne kan arbejde mere effektiv. I kombination med din krop, vil du være hurtigere og langt mere skarp til at håndtere de krævende situationer i en hektisk gaming session.
Sunde snacks
Du behøver ikke at fylde dig med chips, chokolade og andre usunde sager, når du gamer. Snup en kombination af grøntsager og frugt. Det lyder måske ikke så fristende, men det vil gavne din krop.
- Snit nogle gulerødder.
- Skræl et æble og skær det ud i både.
- Snup nogle agurkestænger.
- Tag en bakke vindruer med foran skærmen (men spis nu ikke dem alle på én gang).
- Spis en banan.
- Cherrytomater er fantastiske som små snacks.
- Snack peberfrugter er også gode og lige til at gå til.
Drop sodavand (eller i hvert fald ikke så ofte) og drik vand. Du kan også købe noget saftevand og så blande det med vand. Det er et lidt sundere alternativ.
Hvilken træning er god?
Som nævnt tidligere drejer det sig mere om at du får rørt dig.
Du kan sagtens gå en længere tur. Du kan også vælge at løbe og få konditræning med ind over.
Du kan dyrke en sport, som du synes er underholdende eller vil være bedre til. Det behøver ikke at være noget du skal gå til.
Du kan sagtens selv øve dig og samtidig få løbet mens du eksempelvis skyder på mål med en fodbold. Du kan også drible rundt og øve teknikker med en basketball hvis det er mere i din interesse.
Det vigtigste er at du bruger din krop aktivt.